mandag den 8. december 2008

Målgruppe for undervisningsforløbet:



Børn og forældre i 6. klasser. Du kan læse mere om projektet på hjemmesiden http://detnyeinternet.dk/1/node/19



Opgaver til de enkelte uger:


Opgaver 1. uge

Google e-mail konto

I har alle en e-mail i forvejen, ved vi. I denne uge skal I oprette en google e-mail, så alle har et fælles udgangspunkt i forbindelse med kurset. I kan vælge at bruge denne e-mail alene til mails der er tilknyttet dette kursus.


I skal også høre lidt om håndtering af pasord



Blog
I den første uge skal I også oprette en blog pr. familie. I denne blog har I hver jeres eget lille rum som I kan skrive i, alt hvad I lyster, dog sådan at de andre deltagere skal kunne læse indholdet. Vi laver forbindelsen mellem hver af jeres blogge og den store fælles blog, hvor kursusmaterialet ligger. (hovedbloggen)


Opgave 2. uge

Facebook og Arto / Gosupermodel

Disse steder på nettet er meget omdiskuterede. Hvad er personlige og private oplysninger og hvad kan man lægge ud, så alle kan læse dem? De er sociale mødesteder, hvor man har venner, som man kan fortælle alt til - fester, billeder, pludselige indfald, vise andre hvem man har til venner og meget mere.
Det står jer frit for om I vil oprettes på et af disse steder.


Opgaver 3. uge

Google docs

I 1. uge oprettede I en google konto og e-mail. I denne uge får I mulighed for at bruge jeres mail til også at oprette dokumenter på nettet. Dokumenterne vil I kunne arbejde på samtidig fra flere forskellige PCér og steder.




Opgave 4. uge


YouTube


Vil du se sjove små videoklip, så er YouTube et af de steder, hvor andre får mulighed for at se dem. Du kan også selv lægge videoklip ind, men det forlanger vi ikke du skal kunne.




Opgave 5. uge

Last.fm


Musik på nettet. Her kan du dele din musiksmag ud til andre. Man har sit eget lille musikbibliotek, som kan aflyttes på PC, og man kan have venner, hvis bibliotek man kan høre.



Opgave 6. uge


Flickr

Gem dine billeder på nettet og del dem måske med dine venner. I denne uge skal I prøve at uploade (hente) jeres egne billeder ind i Flickr og dele med nogle andre. For at kunne gøre det skal I selvfølgelig have en konto.



Opgave 7. uge

I denne uge skal vi mødes og snakke om praktiske erfaringer, vise hinanden vores blogge og fortælle hvad der var sjovest, mest brugbart og hvad vi kunne give vores børn og hvad de kunne give os.